Vaccination eller en times håndbold lige i synet?

Overskriften siger alt.

Jeg skal ud og rejse her om lidt, til Thailand i hele 10 dage! Jeg er så glad :D I 4 fucking måneder har jeg ventet på solen, og så lige om lidt har jeg den i 10 dage ! Det kunne ikke være bedre! Sand mellem tæerne! Lyset for enden af tunnelen!
Okay, det var måske lidt overdrevet! Men når kulden trænger ind under dynen, og mørket lægger sig, så presser vinter depressionen på!
Og i år fik den mig så.. Jeg har ladet mig overtale af dynen, blevet hjemme. Kommet for sent. Undskyldt med en hoste, eller ondt i maven. Og nogel gange har det da passet at jeg har haft ondt i maven, men helt ærligt kom det af kulden, mørket, og dovenskaben der havde taget over. I know, "helt ærligt tag dig dog sammen!"
Men det har bare ikke været nemt. Og når jeg så endten havde sovet hele dagen, eller ikke havde fået nok søvn men alligevel var taget i skole, så pressede tårene på.
Det var slet ikke det, det skulle handle om, jeg skal jo til Thailand, og så skal man jo vaccineres.....
Og uanset hvor barnligt eller pivet det end måtte lyde, så er jeg simpelthen hunderæd for at blive vaccineret! Jeg har prøvet hele dagen at tænke, "hey det skal nok gå, det gør jo ikke ondt!? VEL?" Men det har bare ikke hjulpet en meter..
Så det endte med at min 2 år yngre søster, tog det hele med stiv arm (apropos, vi skulle stikkes i armen!) , og jeg næsten græd under hele seancen..
Nu lyder jeg som en tude prinsesse, men hva' faen!
Nogen mennesker har sly skræk, andre vaccinations skræk!
Og så kommer jeg hjem, glad over at det er overstået!

OG SÅ SENDER DE KUN HÅNDBOLD I FJERNEREN!!!